Spring til indhold

Fritidsvejledning og fritidspas

Har du lyst til at bruge din fritid på idræt, være kreativ eller noget helt tredje? Kunne du tænke dig at komme ind i et nyt fællesskab, møde nye venner og bruge hoved og krop på en anderledes måde?

Så læs her:

Mit navn er Kathrine, og jeg er fritidsvejleder her i Tårnby Kommune. Jeg kan hjælpe med at finde og starte til en fritidsaktivitet, som du har lyst til at gå til. Jeg kan også uddele fritidspas, som betyder, at du kan få dele af kontingentet eller hele kontingentet betalt, hvis der er behov for det – dog max 2000 kroner årligt. Jeg vil også kunne bidrage med et lille ekstra beløb til udstyr til fritidsaktiviteten.

Har du lyst til at begynde på en fritidsaktivitet og/eller har du brug for et fritidspas? Så tøv ikke med at kontakte mig! 😊

Ring til mig på telefon 20 11 35 52 eller skriv en mail til kav.bk@taarnby.dk. Din lærer eller pædagog vil også kunne hjælpe med at kontakte mig.


Lidt om fritidsvejledning og fritidspas:
– Ordningen er et projekt som løber frem til og med december 2023
– Ordningen er for børn i aldersgruppen cirka 6-18 år
– Ordningen er som udgangspunkt for børn som bor i Tårnby Kommune
– Ordningen er for børn som gerne vil starte til en fritidsaktivitet i Tårnby Kommune som udgangspunkt
– Det er muligt at genansøge om fritidspas

Læs mere om ordningen på kommunens hjemmeside www.taarnby.dk/fritidspas.

Venlig hilsen

Kathrine Voss
Fritidsvejleder
Kultur- og Fritidsafdelingen i Tårnby Kommune
Telefon: 20 11 35 52
Mail: kav.bk@taarnby.dk

Skip to content