Spring til indhold

BOLIGSØGENDE

Legeplads i Bredagergården

Boligbytte og fremleje

Du har ret til at bytte bolig med andre, der også bor til leje i:
  • Almene boligorganisationer
  • Almene andelsboligforeninger
  • Private udlejningsejendomme
Du kan ikke bytte med ejerboliger eller andelshavere i private andelsboligforeninger. Du kan selv finde en at bytte bolig med, hvis du opfylder nogle enkelte krav:
  • Du skal have boet i din bolig i mindst 3 år
  • Der må efter boligbyttet ikke bo mere end én person pr. beboelsesrum
  • Aftalen om boligbytte skal godkendes af din boligorganisation
Ungdomsboliger og ældreboliger kan kun byttes med personer, der er berettiget til sådan en bolig. Ved bytte skal begge boliger opsiges, og reglerne om istandsættelse og lignende er de samme som ved almindelig fraflytning.

Fremleje

Du har mulighed for at fremleje hele eller en del af din bolig. Ved delvis fremleje gælder følgende:
  • Du må højst fremleje halvdelen af boligens beboelsesrum
  • Der må efter fremleje ikke bo mere end én person pr. beboelsesrum i hele boligen
  • Reglerne om fastsættelse af huslejen ved delvis fremleje hører under den private lejelov
Hvis du fremlejer hele din bolig, skal du opfylde disse betingelser:
  • Du kan højest fremleje i to år.
  • Du skal kunne dokumentere, at fremlejen er midlertidig og skyldes en af følgende betingelser: sygdom, studieophold, forretningsrejse, midlertidig forflyttelse eller lignende.
  • Huslejen må ikke være højere end den, du selv betaler
  • Der må efter fremleje ikke bo mere end én person pr. beboelsesrum