Spring til indhold

BOLIGSØGENDE

Nordkronen set fra fodboldbanen mod nord

Boligstøtte

Når du bor til leje i en bolig med eget køkken, er der måske mulighed for at få hjælp til huslejen i form af boligstøtte.

Der er to former for boligstøtte:

  • Boligydelse for husstande, hvor der bor personer, der får udbetalt folkepension eller førtidspension, hvis den er tilkendt, eller der er påbegyndt en sag herom, inden 1. januar 2003
  • Boligsikring for øvrige husstande – herunder efterlønsmodtagere og personer, der er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003.

Boligstøttens størrelse afhænger af:

  • Lejlighedens størrelse
  • Huslejens størrelse
  • Antal børn
  • Indkomst og formue

Der skal søges på et særligt skema, som du kan få hos kommunen. Når du har udfyldt skemaet med dine personlige oplysninger, skal side 1 udfyldes af boligorganisationen, inden det sendes til Tårnby Kommune boligstøttekontor/borgerservice.