VORES BOLIGER
PLYSSEN
INFORMATION OM AFDELINGEN
Under opførelse 2025 – 2028.
“Fra tidligere plysfabrik til almene boliger” er et ambitiøst alment projekt, der kombinerer bevarelsen af historiske bygninger med moderne nybyggeri for at skabe en sammenhængende bebyggelse, der binder historie, kultur og beboere sammen. De gamle bygninger bevares og tilpasses nutidens krav, mens nye punkthuse opføres i en stil, der harmonerer med de eksisterende strukturer.
Der opføres i alt 110 almene familieboliger og 70 almene ældreboliger. På de tre betydeligste bygninger – Garnlageret, Østre Vævesal og Forhuset – bevares facaderne. Vest for disse bygninger opføres nye boligbygninger, der viderefører arkitekturen fra de historiske rammer. De eksisterende bygninger, Vestre Vævesal og Kedelhuset, nedrives for at gøre plads til de nye punkthuse.
Se fotos fra nedrivningen og opførelsen på vores projektside
