Uddrag fra artiklen publiceret i 1. udgave af TÆT PÅ. Brochuren kan hentes i administrationens reception på Amager Strandvej.
Hvis krisen rammer, er din nabo vigtigere end du tror
“Vi skal lære hinanden at kende. Så ved vi, hvem vi skal række ud til, hvis der opstår en krise,
Vi skal forberede os på kriser. Er vi forberedte er vi meget bedre til at klare os selv og hjælpe andre,” siger Niels Henrik Enemark, frivillig underviser hos Beredskabsforbundet.
“Vi skal forberede os på kriser. Er vi forberedte er vi meget bedre til at klare os selv og hjælpe andre,” siger Niels Henrik Enemark, frivillig underviser hos Beredskabsforbundet.
Han ved, hvad han taler om. Efter et langt arbejdssliv som brandmand i Københavns Beredskab har han set, hvordan uforudsete hændelser kan udvikle sig på minutter – og hvordan menneskelig adfærd i kriser ofte afgør, hvor slemt udfaldet bliver.
Naboen, du aldrig fik lært at kende
For Niels handler beredskab ikke kun om nødplaner, vanddunke og batteriradioer. Det handler i lige så høj grad om noget langt mere jordnært: relationer mellem mennesker, der bor side om side.
“Det er skræmmende, hvor lidt vi kender hinanden. Det kan blive fatalt, hvis der opstår en brand og fru Larsen på tredje sal er sengeliggende og ikke kan komme ud,” fortæller han. Han peger på en udvikling, hvor mange mennesker lever tæt – men stadig langt fra hinanden. Døre lukkes, navne på naboer glemmes, og fællesskaber bliver svagere. Det kan vise sig at være en alvorlig svaghed, hvis krisen rammer.
“Vi skal lære hinanden at kende. Så ved vi, hvem vi skal række ud til, hvis der opstår en krise,” siger han.
Ansvar, der ikke kan udliciteres
I mange boligområder er forventningen, at hjælpen kommer udefra – fra myndigheder, boligorganisationer eller afdelingsbestyrelser. Men ifølge Niels er den forestilling farlig, når det virkelig gælder.
“Mange tror, at det er boligorganisationen eller afdelingsbestyrelsen, som skal sørge for at hjælpe. Men sådan er det altså ikke. Man har selv et ansvar,” siger han.
Det er et budskab, han gentager igen og igen, når han underviser i boligafdelinger: at beredskab starter hos den enkelte – og i opgangen.
Tryghed frem for frygt
Selvom samtalen om kriser kan vække bekymring, understreger Niels Henrik, at formålet ikke er at skabe frygt. Tværtimod.
Kurser med stor opbakning
Tårnbyhuse har i samarbejde med Beredskabsforbundet afholdt kurser i kriseberedskab med fokus på, hvordan man kan klare sig selv i op til tre døgn. Kurserne tog udgangspunkt i de gældende anbefalinger for egenberedskab og gav deltagerne en god, praktisk indsigt i emnet.
Efterfølgende har vi – igen i samarbejde med Beredskabsforbundet – holdt to kurser om lokalt beredskab. Her blev de tidligere anbefalinger samlet op og uddybet.
Kurserne blev holdt i april og havde særligt fokus på, hvordan beboere kan samarbejde og lave fælles aftaler. Deltagerne fik også inspiration til, hvordan man kan opbygge et lokalt beredskab i sin egen boligafdeling.
“For mig handler det ikke om at dyrke frygten – men om at skabe tryghed,” siger han.
Han ser det som en form for kollektiv forberedelse: jo bedre vi er rustet, desto mindre magt får kaosset.
“Vi skal forberede os på noget, som vi håber, at vi aldrig får brug for,” siger han.
En glemt disciplin
Ifølge Niels er beredskab noget, der er gledet ud af den kollektive bevidsthed. Særligt blandt yngre generationer, hvor erfaringen med samfundskriser er begrænset.
“Vi er ikke vant til at tænke i beredskab. Heldigvis har det ikke været nødvendigt siden afslutningen på den kolde krig i begyndelsen af 90’erne, hvor Sovjetunionen blev opløst. Beredskab er noget, vi skal lære igen – og øve os på,” forklarer han.
På kurserne er det dog især en bestemt gruppe, der møder op: den ældre generation. De har stadig en intuitiv forståelse for, hvad det vil sige at være forberedt – måske fordi de har levet tættere på en tid, hvor usikkerhed var mere nærværende.
En mere ustabil verden
Udviklingen i verden gør emnet mere aktuelt end længe. Naturens kræfter viser sig oftere i ekstreme vejrhændelser, og samtidig bliver samfund mere afhængige af digitale systemer, der kan være sårbare over for angreb.
“Verden er blevet mere ustabil, og både naturens kræfter og menneskeskabte kriser banker oftere på døren,” lyder det i forlængelse af Niels Henriks budskab.
Og netop derfor er hans pointe enkel: Kriser kan ikke altid undgås – men konsekvenserne kan mildnes. Hvis vi er klar.
Hvem har ansvaret, hvis krisen rammer?
Uanset hvad der måtte være årsagen til en eventuel krise, har både du og det offentlige nogle helt konkrete ansvarsområder:
Kilde: Folk og sikkerhed
- Vand, mad, varme og livsvigtig medicin til dig selv og din familie
- At du kan modtage information fra centrale myndigheder og medier
- At du holder hovedet koldt og følger myndighedernes anvisninger.
- Lov og orden
- Forsvar
- Det civile beredskab
- Sundhedsvæsenet
- Pleje- og omsorgshjem
- Forsyningssikkerheden (vand, el og varme).