Uddrag fra artiklen publiceret i 1. udgave af TÆT PÅ. Brochuren kan hentes i administrationens reception på Amager Strandvej.
Louise: Jeg bor også i
Bredagergården om 10 år
Renoveringen af Bredagergården blev et vendepunkt for Louise – i dag, ti år senere, kan hun stadig ikke forestille sig at bo andre steder.
Lyset strømmer ind gennem de store vinduer i stuen. Udenfor breder de grønne arealer sig ned mod Kastrupvej. På spisebordet står kaffen klar, og langs væggen fylder bøger reolerne. Her bor Louise. Og hun bliver boende.
”Vi render ikke hinanden på dørene,” siger hun og læner sig tilbage.
”Men vi hilser og snakker, når vi mødes. Det er hyggeligt.”
Hun nikker mod opgangen udenfor.
”Og jeg ved, hvem jeg skal gå til, hvis jeg mangler et stykke værktøj.”
Det er den slags hverdagsfællesskab, der ikke fylder meget – men som betyder noget.
Genhusning blev en ny start
For ti år siden gennemgik Bredagergården en omfattende renovering. I den periode blev Louise og hendes to små døtre genhuset midlertidigt i Tårnbyparken. Men hvor andre måske ville huske det som en usikker tid, ser hun anderledes på det.
”Jeg var blevet skilt, så det var faktisk en kærkommen anledning til at få ryddet op i tingene,”
Samtidig fulgte hun projektet tæt.
”Der var åbent hus flere gange, hvor vi kunne se tegninger og høre om planerne. Den gode information gjorde det hele mere trygt.”
Et hjem formet af egne valg
I dag bærer lejligheden præg af de valg, hun selv traf under renoveringen. Hun rejser sig og går over i køkkenet. Skufferne glider let.
”Jeg valgte selv det hele. For eksempel skuffer i alle underskabe – det fungerer bare bedre. Bordpladen og fliserne på væggen. Jeg elsker det.”
Selvom der er gået et årti siden renoveringen, fremstår materialerne stadig pæne. Indretningen er enkel, personlig og gennemtænkt.
”Jeg tror, at når man selv har haft så stor indflydelse på sin lejebolig, så passer man bare bedre på tingene.”
Bredagergården i dag.
De grønne rum med plads til hygge
og fællesskaber er bevarede
Rabat på hårde hvidevarer
Beboerne skulle selv sørge for hårde hvidevarer, men her hjalp boligorganisationen med at få et godt tilbud fra en leverandør, så der kunne gives gode rabatter.
”Jeg kendte prisen på hårde hvidevarer ret tidligt i forløbet, så jeg sparede op, så jeg havde råd til at købe nyt køleskab, ovn, induktionsplade og opvaskemaskine,” fortæller Louise, der valgte at droppe vaskemaskinen og i stedet bruge Bredagergårdens fællesvaskeri.
Nye rammer – bogstaveligt talt
På altanen åbner udsigten sig. Ørestad ligger i horisonten.
”Vi står faktisk på min nabos altan,” siger hun med et smil.
”Og jeg sover i min nabos stue.”
Louise griner. Hun kan godt selv høre, at det lyder lidt sjovt. Forklaringen ligger i de mange ændringer under renoveringen, hvor lejligheder blev slået sammen og omfordelt.
Plads til at vokse op
Louises lejlighed blev en af de større. Det gav plads til hende og døtrene.
”Vi kunne få hver vores værelse. Det betød meget – inden hel-
hedsplanen sov jeg på en sovesofa i stuen.”
Nu er situationen en anden. Døtrene er på vej videre, og stilheden begynder langsomt at fylde mere i hjemmet.
Når boligen skal videre
Hun tager en slurk kaffe og ser sig omkring.
”Jeg bliver her nok 10 år endnu. Men så skal jeg også videre i noget mindre, og det kunne sagtens være en mindre bolig i Bredagergården.”
Beslutningen handler ikke kun om behov.
”Man skylder faktisk børnefamilierne at give plads,” siger hun.
”Jeg har selv prøvet at sidde i noget meget småt.”
For hende er det også et
spørgsmål om retfærdighed i et fælles boligområde.
Minder om det gamle Bredagergården
Hun husker tydeligt sin første lejlighed i bebyggelsen.
”Den var mørk. Lille. Blomstret tapet over det hele – og et siddebadekar,” siger hun og ryster på hovedet. Allerede dengang stod det klart, at noget måtte forandres.
”Ellers var jeg flyttet for længst.”
Da tidsplanen skred
Renoveringen forløb ikke helt som planlagt.
”Den trak ud, så vi boede længere i genhusning. Og pludselig fik vi kun 14 dage til at flytte tilbage.”
Hun trækker på skuldrene.
”Det passede mig egentlig fint. Jeg kan godt lide, at der sker noget.”
Stadig hjemme
Hun sætter sig tilbage ved bordet. Lyset falder stadig ind gennem vinduerne, og der er stille i opgangen.
”Bredagergården trængte dengang til en kærlig hånd. Nu er der gået 10 år – og jeg bliver her også 10 år mere,” siger hun.
OM RENOVERINGEN
Renoveringens pris: ca. 89 millioner kroner.
Gennemsnitlig huslejestigning 30,3 %
I dag er den årlige husleje pr. kvm. 45 kroner billigere end gennemsnittet på boliger i region hovedstaden opført på samme tidspunkt.
Renoveringen omfattede bl.a.:
- Nyt tag og ny tagkonstruktion
- Udskiftning af vinduer og døre
- Nye køkkener og badeværelser
- Udskiftning af tekniske installationer (varme, brugsvand og el)
- Ny mekanisk ventilation
- Renovering af varmecentral
- Etablering af fire elevatorer
- Udskiftning af altaner
- Nye forhaver til stuelejligheder
- Ny asfalt
- To nye legepladser samt nye borde og bænke
- Maling af kælder og trappeopgange
- Renovering af festlokale i kælderen
- Efterisolering af spidsloft
- Sammenlægning af lejligheder (6 boliger udgik)
BREDAGERGÅRDEN FØR OG EFTER
