Fremtidsfuldmagt
– hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
I takt med, at vi lever længere, oplever mange, at interessen for – og evnen til – at håndtere økonomiske og praktiske forhold aftager med alderen. For pårørende kan det være en stor udfordring at hjælpe, da det uden en fuldmagt ikke er muligt at betale regninger, hæve penge eller booke lægetider på vegne af den ældre.
Tidligere har mange ældre brugt generalfuldmagter, typisk udstedt til banken eller andre instanser. Men disse har vist sig at skabe problemer, og efter fremtidsfuldmagtens indførelse bliver generalfuldmagter ofte ikke længere accepteret.
Med en fremtidsfuldmagt kan du selv vælge, hvem der skal tage sig af dine personlige og økonomiske anliggender, hvis du en dag ikke længere er i stand til det. Du har også mulighed for at udpege flere personer til at dele ansvaret.
Advokat Heidi Hyldgaard giver en introduktion til, hvordan man opretter en fremtidsfuldmagt, og guider dig gennem registreringsprocessen i Fremtidsfuldmagtsregisteret.
Kom og få svar på dine spørgsmål – og bliv klogere på, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste.
Torsdag d. 15. maj kl. 16.30 – 17.30
i Tårnbyparkens Festhus (Tårnbypark Allé 26)
Du tilmelder dig ved at skrive en mail til boligsocial@taarnbyhuse.dk med navn, adresse og antal deltagende fra husstanden.